Har du brug for faglig viden, nærvær og respekt i mødet med børn og unge?
Jeg tilbyder kurser, temadage og faglige oplæg til kommuner, børn- og ungeafdelinger, dagtilbud, skoler, døgninstitutioner, plejefamilier, familieplejekonsulenter og andre fagpersoner, der arbejder med eller drager omsorg for børn og unge.
Jeg har igennem mange år arbejdet med børn, unge og deres familier. Mit fokus har været på børn og unge der lever med belastende livsomstændigheder såsom sygdom, tab, sorg, misbrug, psykisk sygdom, omsorgssvigt og traumer. Mit faglige fokus er at styrke de voksnes evne til at møde børn med autenticitet, respekt og mod til at tale om de svære emner.
Børn har brug for voksne, der tør være til stede i det, som gør ondt, og voksne som kan sætte ord på det, der ofte er svært for barnet at forstå og rumme. Samtidig er det afgørende at møde barnets forældre med værdighed og respekt. Uanset livsvilkår og udfordringer udspringer barnets historie og identitet af relationen til dets forældre – ”barnets livsnerve”.
Alle kurser og oplæg tilpasses den enkelte målgruppes faglige niveau, opgaver og behov.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om et kursus eller en temadag, der matcher netop jeres behov og målgruppe.
